Fællesskaber for skoletrivsel

Alt skolefravær bliver dyrt for familier og samfund, hvis der ikke sættes ind i tide. Jo flere dage et barn ikke får hjælp, jo dyrere bliver det i længden. Et regnestykke fra en familie i gruppen viser, hvordan den samlede regning ender på en tidobling i kommunale kroner, når man betragter udgifterne i et større perspektiv end blot skolens egen pengekasse. Forebyggende tiltag og hjælp til børn og familier i rette tid vil over en årrække tjene sig hjem – endda med gode renter, både menneskeligt og økonomisk.

Lærere og pædagoger skal i højere grad evne at se bag børns umiddelbare adfærd. Det kræver en tilknytningsbaseret pædagogik, hvor alle forstår deres opgaver som sekundære afgørende tryghedspersoner for børn i skolerne. Ingen børn lærer noget fagligt af personer, de ikke er trygge ved. Ved at opkvalificere lærer- og pædagoguddannelsen og bringe den kommunale PPR indsats (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) tættere på børn og læreres hverdag på skolen, vil vi kunne tilføre mere specialiseret viden til almenområdet.

Alle skoler skal være forpligtede til at tage aktivt stilling til fravær. Vi anbefaler at skabe en national enhed med viden om børn i ufrivilligt skolefravær og viden om konkret forebyggende praksis og mest virksomme metoder til at mindske børns ufrivillige skolefravær. Denne nationale enhed skal have ansvar for implementeringen af fraværspolitikker og etableringen af velfungerende kommunale fraværsteams i alle 98 kommuner.

Manglende koordinering og en tydelig tovholder i sager om skolefravær medfører usammenhængende og ofte meget langstrakte forløb. Derudover skabes et behov hos forældre for selv at påtage sig rollen som projektleder i deres barns egen sag. Vi anbefaler derfor, at en eksisterende fagperson i det lokale fraværsteam tildeles tovholderrollen. Denne tovholder skal koordinere indsatsen, sikre at barnets perspektiv inddrages, sikre fremdrift i forløbet og forankre specialiseret viden lokalt.

Flere af børnene i gruppen har oplevet at blive holdt fast af lærere eller pædagoger i svære afleveringssituationer. Fastholdelser der reelt er ulovlige, idet børn ikke må tages fat i, når de ikke er til fare for sig selv eller for andre. Vi anbefaler derfor et vidensløft blandt lærere og pædagoger.

Forældre oplever årelange forløb, hvor tidlige tegn på mistrivsel hjemme ofte overses af skolen. Vi ønsker en praksis på skolerne, hvor forældrenes bekymring tages alvorligt. Manglende tidlige indsatser og mistillid til forældrenes observationer kan føre til alvorlige belastningsreaktioner og langvarigt skolefravær for barnet. En styrket prioritering af et tidligt, respektfuldt og tæt samarbejde mellem skole og forældre er den vigtigste vej tilbage til skole.

Lange forløb med ufrivilligt skolefravær river familier fra hinanden, idet børn udvikler alvorlige belastningsreaktioner og forældre, især mødre, påtager sig en enorm byrde, der kan føre til sygdom, tab af job og netværk, og i værste fald førtidspension. Kommunale fraværsteams kan støtte forældre og bygge bro til hjælp og støtte. Et eksempel kan være etablering af netværk med ligesindede for at dele erfaringer og tilbyde gensidig støtte.

Sagsbehandling af tabt arbejdsfortjeneste sker for langsomt og med for store udsving i hvem den tildeles på tværs af kommunerne. En langsom sagsbehandling på over et år har store konsekvenser, når en forælder ikke kan varetage sit job. Tabt arbejdsfortjeneste skal samtidig løbende følges op af en aktiv handleplan for at få barnet tilbage i en stabil skolegang.

Langvarigt bekymrende 'lovligt fravær', hvor der er en aftale mellem skole og forældre fører ofte til manglende registrering. Resultatet er et bekymrende mørketal for de tungeste fraværssager. Vi anbefaler derfor mere fokus på fraværsregistreringen og en udvidet national standard for fraværsregistrering. Fraværsregistrering skal omsorgsfuldt benyttes til at opdage tegn på mistrivsel, til dialog og ikke til økonomisk straf.