#2

Bryd siloerne - opgør med et bipolært skolesystem

Tandhjulene mellem kommunens to typer af skoletilbud – almen og special – er så tunge og så tidskrævende at sætte i gang, at problemerne får lov til at ekskalere unødigt. Børn med støttebehov sidder alt for længe i almenklassen uden nogen hjælp – for til sidst at sendes direkte til omkostningstunge specialtilbud, som udhuler almenskolernes økonomi. Dette “bipolære skolesystem” har i årevis holdt skolerne i en ond spiral, hvor hver fjerde krone på skoleområdet nu går til specialundervisning. En investering i forebyggende indsatser på almenskolen nu og her vil på sigt stoppe udviklingen.

#3

Gentænk læringsmiljøet: klasserum, tid, ro og frihed

Det er afgørende, at der hurtigt skabes læringsmiljøer, der sikrer ro, tid, plads og frihed for alle børn. Vi anbefaler

kortere skoledage, klasseloft på 24 elever, øget opmærksomhed på undervisningsmiljø

både inde og ude, øget

frisætning af lærerne

med færre læringsmål og tests. Vi tror på, at ved at give lærere og elever plads og ro til udfoldelse vil mange trivselsproblemer kunne løses lokalt og i opløbet.

#5

Den nationale enhed med viden om børn i ufrivilligt skolefravær

Alle skoler skal være forpligtede til at

aktivt stilling til fravær.

Vi anbefaler at skabe en

en national enhed

med viden om børn i ufrivilligt skolefravær og viden om konkret forebyggende praksis og mest virksomme metoder til at mindske børns ufrivillige skolefravær. Denne nationale enhed skal have ansvar for implementeringen af fraværspolitikker og etableringen af velfungerende kommunale fraværsteams i alle 98 kommuner. Forældregruppen anbefaler, at forældre og børn/unge, som har personlig erfaring med ufrivillig skolefravær bliver en del af den nationale enhed.

#6

Tovholder og strukturerede forløb

Manglende koordinering og en

tydelig tovholder

i sager om skolefravær medfører usammenhængende og ofte meget langstrakte forløb. Derudover skabes et behov hos forældre for selv at påtage sig rollen som projektleder i deres barns egen sag. Vi anbefaler derfor, at

en eksisterende fagperson i det lokale fraværsteam tildeles tovholderrollen.

Denne tovholder skal koordinere indsatsen, sikre at barnets perspektiv inddrages, sikre fremdrift i forløbet og forankre specialiseret viden lokalt.

#8

Lyt til forældre

Forældre oplever årelange forløb, hvor tidlige tegn på mistrivsel hjemme ofte overses af skolen. Vi ønsker en praksis på skolerne, hvor forældrenes bekymring tages alvorligt. Manglende tidlige indsatser og mistillid til forældrenes observationer kan føre til alvorlige belastningsreaktioner og langvarigt skolefravær for barnet. En styrket prioritering af et

tidligt, respektfuldt og tæt samarbejde mellem skole og forældre

er den vigtigste vej tilbage til skole.

#9

Hjælp til forældre

Lange forløb med ufrivilligt skolefravær river familier fra hinanden, idet børn udvikler alvorlige belastningsreaktioner og forældre, især mødre, påtager sig en enorm byrde, der kan føre til

sygdom, tab af job og netværk, og i værste fald førtidspension.

Kommunale fraværsteams kan støtte forældre og bygge bro til hjælp og støtte. Et eksempel kan være etablering af

netværk med ligesindede

for at dele erfaringer og tilbyde gensidig støtte.

#11

Revidering af fraværsregistrering

Langvarigt bekymrende ‘lovligt fravær’, hvor der er en aftale mellem skole og forældre fører ofte til

manglende registrering.

Resultatet er et bekymrende mørketal for de tungeste fraværssager. Vi anbefaler derfor mere fokus på fraværsregistreringen og en

udvidet national standard for fraværsregistrering.

Fraværsregistrering skal omsorgsfuldt benyttes til at opdage tegn på mistrivsel, til dialog og ikke til økonomisk straf. Fraværsregistreringen er den eneste måde, hvorpå man reelt kommer til at forstå og få tal for, hvor mange børn der ikke kan komme i skole. Data kan desuden analyseres og løbende følges op på – og medføre

tidlig opsporing af fraværsadfærd

og være med til at klæde de fagprofessionelle på til tidlige indsatser.